Back to All Events

Facilitering af børn og unges spilvaner

  • Den Fynske Spilfabrik 69 Stationsvej Årslev, 5792 Denmark (map)

Gaming og eSport har kun vokset sig større og større siden computere og konsoller blev en fast del af enhver husstand - især herhjemme i Danmark. I dag er vi således det land i verden, som har det højeste antal eSports-atleter pr. indbygger.

Overalt blomstrer eSport-foreninger og tiltag frem, ligesom der kommer mere og mere eSport på skoleskemaet både i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.

Men hvad er det egentlig eSport kan? Og hvordan får man mest ud af eSport - både på et generelt kompetenceplan, socialt og ift. selve spillet? Dette og meget mere kommer disse kompetente herrer og taler en masse om torsdag d. 21. juni :

  • TrainE's Jacob Sommer og Jonas Højgaard, der vil snakke omkring facilitering af eSport og gaming, med fokus på pædagogik og rammedannelse omkring spil.
  • Morten Saxtorff Andreasen, der i sin dagligdag arbejder med mennesker som psykolog ved Tricas Psykologerne. Ved siden af har en brændende passion for eSport, hvor han undersøger og udforsker eSport og gaming gennem psykologiens briller i et socialt og personligt udviklings- og kompetenceperspektiv.
  • Jesper Fries Pedersen, stifter og ejer af Esportsmakker, vil til oplægget snakke om socialt miljø og klima omkring eSport og gaming samt behovet for et sundt og stimulerende liv ved siden af spilleriet. Gennem Esportsmakker arbejder han til daglig som konsulent, træner og talentudvikler mm. i Game/Life-balance.

Så er du nysgerrig på hvordan du sætter de bedste rammer for gaming og eSportstræning, er det bare om at dukke op - arrangementet er nemlig både gratis og åbent for alle!