Funktionel træning

Funktionel træning holder til i højhallen på Polymeren.

Her vil du opleve, at der bliver udbudt forskellige former for træning. De mest almindelige former vil være crossfit-inspireret træning med elementer fra andre træningsformer såsom boksning og anden styrketræning.

Instruktørerne er alle frivillige, og der er ikke faste dage med faste instruktører – det går på skift hvem der stiller en træning op. Der er oftest træning hver dag på forskellige tidspunkter.

For at se om der er hold og hvem der laver træningen, kan man melde sig ind i gruppen ”Funktionel træning Polymeren”. Her vil der komme begivenheder på de enkelte træninger.

Alle kan være med – og alle kan komme. Der er altid godt humør, og altid mulighed for at man går glad hjem.

Sund i Årslev

Projekt Sund i Årslev holder til på Polymeren som en del af Funktionel træning. Projektet bliver drevet af Helle Breiner og Anne Bejlegård. Projektet kører fast hver onsdag fra 19-20.30. Deltagerne på holdet er udvalgt via ansøgninger som Helle og Anne nøje gennemgår. Projektet handler om at man får en sundere livsstil via sund kost og mere motion.

Når det er tiden at der startes nye hold op, skriver Helle og Anne ud på facebook om at nu er det tiden at man kan ansøge om at komme med. Indtil videre er 3 hold kommet igennem. Billeder af deltagerne viser de flotte resultater med færre kilo på sidebenene og en meget stærkere holdning.

Projekt Sund i Årslev er helt gratis at deltage i, da Helle og Anne gør dette på frivillig basis.

For at deltage i aktiviteter i højhallen kræver vi blot at man er medlem af Foreningen Polymeren.

IMG_0898[1941].JPG