Back to All Events

Forestilling for børn: Dengang vi åd verden

  • Polymeren 69 Stationsvej Årslev, 5792 Denmark (map)

Ny børneforestilling af BaggårdTeatret i samarbejde med Teatret Værk

Musikalsk børneteater om klima, overforbrug og venskab

Isbjørnen lever alene på en flydende ø af plastik og affald og har det fedt. En færge i fast rutefart sørger konstant for nye forsyninger af slik, chips og underholdning til øen – men den vidunderlige færge med et indre af stål og lys får også isen til at forsvinde!

Dengang vi åd verden er en helt ny forestilling skabt i samarbejde med det prisvindende sydfynske Teatret Værk. På scenen er en dukkefører, en skuespiller, en musiker – og et bjerg af affald.
Med blinkende lys og glinsende former fortryller færgen isbjørnen, og der skal et møde med en stålsat snehare til, før isbjørnen indser, at der findes andre måder at leve på. Den må tage ansvar for sin verden og indse, at det, den i virkeligheden behøver for at overleve, er en ven.

Dengang vi åd verden er en forestilling for børn om klimaforandringer og overforbrug uden løftede pegefingre – men med en stor, blød pote på skulderen.

Køb Billet