Covid-19 lukker igen dele af Polymeren ned!!

Kære alle

Bestyrelsen, i Foreningen Polymeren, har her til aften truffet en beslutning om, at vi følger trup, og derfor lukker vi Højhallen helt af for træninger - og Skaterhallen af for skatening.

Vi mener, at alt andet ville være uansvarligt. Vi vil også smittespredningen til livs - og vi må derfor gøre vores for at det lykkedes.

Vi lukker helt af fra i morgen aften - og lige nu til og med 3.1.2021.

Vi er alle meget berørte og synes det er øv - men omvendt er vores vigtigste opgave at vise samfundssind.

Vi håber på opbakning og forståelse.

På vegne af Foreningen Polymeren

Formand Anne Bejlegård List

130587224_2678229669060912_7083085083551164748_n.jpg

Se lyset på Polymeren

Har I alle set, at Polymeren har fået sat belysning op?

Det både hygger og giver en tryggere fornemmelse i den mørke tid.

Tag forbi på Stationsvej 69 og se lyset!



Børnene, deres by og Shane Brox

Så er børnenes by hos Tingcentralen og Shane Brox ved at tage form.

Det er bygninger m.m. de alle sammen har lavet. Masser af inspiration til Fremtidens Forstad...?

#tingcentralen #polymeren #årslev #søndernærå #shanebrox

"Byg med Shane" går ned lige nu

Fuld gang i den hos Tingcentralen og "Byg med Shane". Kreativiteten kender ingen grænser!

#tingcentralen #polymeren #årslev #søndernærå #shanebrox

Skatehallen informerer!!!

61636076_1702418219861282_2372869139258671104_o.jpg

Skatehallen på Polymeren er igen åbent alle dage kl. 08.00-21.00.

Adressen er Stationsvej 69, 5792 Årslev.

Grundet COVID-19 stadig er i omløb, beder vi alle tage hensyn til deres medmennesker og generelt overholde Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Ordensregler:
- Skatehallen er til skateboards, løbehjul og rulleskøjter
- Vis hensyn til andre i Skatehallen
- Lad være med at sidde på ramperne
- Stå ikke med løbehjulet ud over kanten mens du venter på tur
- Tal ordentligt
- Ryd op efter dig selv, så området altid vil stå pænt og præsentabelt
- Der må ikke ryges eller spyttes i hallen
- Løbehjul må ikke have PEGS på
- Tricks som bri-flip og flair (trick hvor løbehjulet kommer over hovedet), eller tricks, hvor man lander på kanten af løbehjulet, må ikke laves i hallen
- Børn under 10 år må ikke bruge hallen uden voksenopsyn
- Hallen er ikke en legeplads eller dagpleje af børn
- Brug af Skatehallen er på eget ansvar - evt. uheld dækkes af egen forsikring
- Der opfordres til brug af hjelm og andet sikkerhedsudstyr.

- Hvis man vil bruge Skatehallen eller Højhallen , såsom til basketball, hockey eller cross-fit, koster ét års medlemsskab:

- kr. 200,- for enkeltpersoner
- kr. 500,- for hele hustanden
- kr. 25,- for én-dagsbillet der skal indbetales på MobilePay til 42645.

Oprettelse af medlemskab foregår på www.polymeren.com

Skatehallen har også en Facebook-gruppe man kan blive medlem af. Her kan man se hvornår der er åbent så længe COVID-19 er over os.

Mvh. Mathias

Mobiltlf. 28 18 94 54

Tredje dag på Polymeren med et væld af aktiviteter for børn og unge

Også i dag er der fuld gang i aktiviteterne på Polymeren. Kom og lad dine børn deltage, hvis ikke de allerede har fundet herhen ad sig selv 🔨🔧🛠🔩⚙🗜⚔✂🖌🩰

Det er helt gratis 😃

Stopmotion @ Tingcentralen

Så er børnene til Stopmotion i Tingcentralen på Polymeren godt i gang med at tage billeder til deres kommende films.

Kreativiten er helt overvældende og kender ingen grænser. De er simpelthen så dygtige!

Vi glæder os så meget til at se de færdige resultater 😊

Der foregår et hav af aktiviteter for børn og unge på Polymeren i sommerferien. Der er også noget for dine børn 👍👌

Opråb fra drengene i PolRep

De mangler arbejde!

Har du noget, der skal repareres eller efterses, så kig ind hos dem, så kigger de på det. Hvis det ikke kan laves er det helt uden beregning for dig.

Deres kundehylder med reparationer er tomme, og det nager dem!

Hvis du mangler noget, så har de også ting til salg, som er repareret og tjekket og klar til en ny tørn i et nyt hjem 😃

De holder åbent mandag kl.10.00-16.30 og torsdag kl. 13.00-17.00 i Port 4 på Polymeren, Stationsvej 69, Årslev 😊

20200608_101906.jpg

Orienteringsmøde for ny bydel

Vi deler lige et opslag fra Faaborg-Midtfyn Kommune - da det handler om en lokalplan tæt på Polymeren.
På onsdag d. 3. juni kl. 19.00 inviteres der til digitalt orienterings-møde om en ny lokalplan for den første klynge af boliger på arealerne syd for Vindinge Å.

Hvis man klikker på linket her: https://www.fmk.dk/index.php?id=34166, så kommer man ind på kommunens hjemmeside og kan læse mere.

Her finder man også et link til selve mødet - dette vil dog først være klar fra mandag!!

Borgermødet holdes digitalt pga. corona-restriktionerne.

Efterfølgende er der åbent i det midlertidige "Byværksted" her på Polymeren fra kl. 13-17 torsdag den 4. juni. Her er det muligt at høre om forslagene, stille uddybende spørgsmål og give sine kommentarer til planlægningen.

101025177_2518326558384558_9202347244227919872_o.jpg

DR-TV på besøg

Polymeren og Artifact Game Solutions har idag haft besøg af ingen ringere end de to komikere Jan Gintberg og Carsten Eskelund samt et tv-hold fra Danmarks Radio.

De var her for at lave et portræt af Artifact og deres corona-computerspil "Coronaspillet" 💻🖥⌨🖱🖲

Vi glæder os allesammen usigeligt meget til, at se indslaget i tv-programmet "Sprit nyt" om to-tre uger 👌🤓📺

Coronaspillet kan du finde her: https://skole.artifactgamesolutions.com/

IMG_20200529_104059.jpg

Virksomhedsportræt #15

Dagens virksomhedsportræt er nr. 15 i rækken - og her er der tale om en virksomhed som fylder godt i landskabet, når den er i aktion. Det er nemlig en køreskole og når der er undervisning, så fyldes mødelokalet hos Den Fynske Spilfabrik af elever, hvilket bidrager til liv på Polymeren. Det er således ikke bare et skrivebord man får, når man flytter ind i Spilfabrikkens iværksættermiljø - man får også fri adgang til moderne møde- og/eller undervisningsfaciliteter, fri wifi og en masse søde mennesker, at spise frokost med i det hyggelige fælleskøkken.

Morten Larsen er manden bag Morten Køreskole - her sætter han nogle ord på sin virksomhed:

"Jeg tilbyder personlig teori- og køreundervisning, og lægger vægt på at skabe optimale rammer for læring, så mine elever får de bedst mulige betingelser for at bestå deres teori- og køreprøve.
Mit mål er ikke, at mine elever "bare" skal have et kørekort - mit mål er, at mine elever bliver gode billister. Det betyder også at jeg prioriterer plads til dialog og spørgsmål, og har den enkelte elevs færden i trafikken som mit fokus. Derfor er du sikret at blive en dygtig og trafiksikker bilist, når du tager dit kørekort hos Mortens Køreskole.
Den personlige kontakt er vigtig for mig, og derfor anvender jeg også tavleundervisning fremfor pc-undervisning, hvor du er overladt til dig selv og fordi jeg tror på, at en dialogbaseret undervisning skaber de bedste forudsætninger for, at du kan tilegne dig stoffet. Af samme grund er holdene på max. 9 elever ad gangen.
Som elev hos mig er du altid sikker på at få det sidste nye undervisningsmateriale og den korrekte viden og vejledning om lovgivning og færdselsregler."

For flere oplysninger om virksomheden klik her https://www.gladbilist.dk eller ring til Morten på 40 88 65 65. Like og del gerne opslaget:-)

Foto: Rico Feldfoss

96284191_2502515406632340_7287276216623562752_o.jpg

Virksomhedsportræt #14

Så kan du læse vores 14. portræt af en virksomhed på Polymeren. YPISA har ikke deres hovedadresse på Polymeren (den ligger i Ribe), men da en af virksomhedens stiftere lige om lidt flytter til lokalområdet, så tænkte de at det var helt oplagt at få en kontorplads i Polymerens iværksættermiljø. Det er en løsning som giver god mening i en hverdag med små børn, at der kan skæres ned på turene til Ribe. Måske står du selv i en lignende situation, hvor du hver dag køre langt for at arbejde, men måske i virkeligheden kunne tage nogle dage tæt på dit hjem og alligevel være en del af et fedt og inspirerende fællesskab. Lyder det som en løsning for dig - så tag kontakt til Den Fynske Spilfabrik og høre om muligheden for at få et skrivebord. Vi syntes det er rigtig dejligt, at en virksomhed som arbejder globalt har fået øje på Polymeren og nu bidrager til vores mangfoldige DNA - det er så fedt!

Maria Jæger der medstifter af virksomheden YPISA (Your Potential International Swimming Academy) fortæller om deres fokus og mål:
"Vi ønsker at gøre svømning til en menneskerettighed, så vi sammen kan ændre på druknestatistikker både nationalt og internationalt.
Forståelse for den menneskelige hjerne og implementering af denne forståelse accelererer læring, og det er en af vores ekspertiseområder. Med en kombination af hjerte, hjerne og motorisk udvikling i vandet skabes glæde for mange svømmere.
Vi sætter en ramme med legende læring og nye måde at tænke på, coache på og undervise på.
Vores undervisningsfilosofi har bragt vores viden vidt omkring i verden, hvilket har givet os mulighed for at opleve kærligheden til vand og gøre aha-oplevelser til vores mål for succes.
Gennem forskningsbaserede metodikker, pædagogikker og psykologiske redskaber, er det missionen at opkvalificere svømmeundervisningen globalt med personlig og kognitiv udvikling i fokus for både børn og voksne.
For at tage læring med hjem i stuen, har vi skrevet højtlæsningsbøger til børn. Pt er der udgivet to bøger - de 4 næste udkommer i løbet af året."

Har du lyst til at vide mere om denne spændende virksomhed, så klik ind på https://www.ypisa.dk - eller ring til Maria på 20 84 74 11 - Like og del gerne opslaget:-)

Foto: Rico Feldfoss

96107922_2501848393365708_7888430758841286656_o.jpg

Virksomhedsportræt #13

13. portræt i rækken af virksomheder der har hjemme på Polymeren - og i regi af Den Fynske Spilfabrik, handler om Incitare. Her har vi en virksomhed som bringer en god portion erfaring med ind i Polymerens spirrende iværksættermiljø og det er uhyre frugtbart for alle. Vi tror på, at der ligger en stor styrke i at vores små virksomheder har en god diversitet og dermed byder ind i fællesskabet med noget forskelligt - så vi er meget begejstrede for, at også denne virksomhed har lyst til at være en del af Polymerens fortælling og fællesskab. Og så er Kurt oven i købet også en stor gevinst for det sociale miljø på Polymeren:-)

Kurt Larsen der er grundlægger af og administrerende direktør i Incitare A/S beskriver her virksomhedens kompetencer:
"Incitare støtter sine kunder til højere effektivitet. Midlet er indsigt, gennemsigtighed og fælles forståelse af udgangspunkt og mål.
Metoden er gennemførelse af målrettede indsatser baseret på en grundig analyse. Analysen omfatter:
• Detaljeret kortlægning af, hvordan tiden anvendes
• Gennemgang af nøgletal i flerårigt perspektiv
• Screening af væsentlige processer/arbejdsgange
• Interview af ledere, medarbejdere og andre relevante aktører
Indsatsen bestemmes af analysen og kan f.eks. være organisatoriske tilpasninger, optimering af processer og nye værktøjer til styring.
Succesen måles på forbedring af de parametre, der er mest betydningsfulde for kunden, herunder typisk økonomi, kvalitet og trivsel.
Incitare henvender sig til offentlige og private kunder. Der er særligt fokus på de dele af kommunerne, der leverer velfærdsydelser.
Opgaveløsningen sker på et grundlag, der altid indeholder konkret og detaljeret beskrivelse af aktiviteter, tidsplan og arbejdsform."

Få mere viden om virksomheden her på http://www.incitare.dk eller ring til Kurt på mobil 20 76 29 91 - Like og del gerne opslaget:-)

Foto: Rico Feldfoss

96011860_2501007383449809_6299336715232346112_o.jpg